Ændret Sundhedssystem, forslag

12. mar. 2007, Louis Montana

Forebyggelses- og Patientrådet

 

Indenrigs- og Sundhedsminister

Lars Løkke Rasmusssen                                                                                            27-6-2004

Slotsholmen 10 – 12

1216 Kbh. K.

Fax 33 93 15 63

 

Folkeafstemning om ændret sundhedssystem.

 

Kære Lars Løkke Rasmussen!

I forbindelse med folkeafstemningen om EU’s nye forfatningstraktat foreslår vi fra Forebyggelses- og Patientrådets, FPR’s  side, at der foretages en folkeafstemning om danske borgeres ret til demokratisk selvbestemmelse på sundhedsområdet (ret til gratis naturbehandlinger).

 

De ville være fornuftigt at lægge afstemningerne sammen med Folketingsvalget senest i nov. 2005. Ved samme lejlighed kunne Regeringen udskrive en folkeafstemning om den nye regions- og kommunalstruktur. Ved en folkeafstemning herom spares sandsynligvis både tid og penge, idet kommende regeringer bliver nødt til at respektere folkets demokratiske afstemning/vedtagelse af strukturen, og ikke bare på skift kan tillade sig at ændre i den.

 

Hvis forslaget falder i god jord, bliver der følgelig i 2005 fire samtidige afstemninger nemlig: Folketingsvalg, regionsafstemning, natursundhedsafstemning og endelig EU-strukturafstemning.

 

Vi finder det yderst beklageligt og uhensigtsmæssigt, at danskerne tvinges til at lade sig underkaste et behandlingssystem udelukkende baseret på kirurgi, stråler og syntetisk medicin. Alle tre former for behandling er belastende for immunsystemet og statskassen.

 

Det ville kunne gøres meget billigere ved anvendelse af naturmedicin. Som FPR i tidligere henvendelser til myndighederne har anført, vil fx kræftbehandlingerne kunne foretages for 25% af det , som de 3 ovennævnte terapiformer tilsammen koster. Konklusionerne stammer fra den alternative kræftkongres i Sydney i 1994.

 

Der må være en grund til, at onkologerne udtaler, at de ikke selv vil underkaste sig deres egne behandlinger. Ligeledes må der være noget om snakken med alternativ behandling, når hele 20% af lægerne benytter denne.

 

De sidste 100 år har der været advaret kraftigt mod udviklingen på fx kræftbehandlingsområdet. Læs venligst bogen af den danske læge og naturhelbreder H.W.Anderschou ”Kræft – dens årsager, forebyggelse og helbredelse”. Bogen er oversat og udgivet af Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft i 1992, men den er fra 1924.

 

For overskuelighedens skyld vedføjer vi et oplæg (bilag 1 + 2) til en ny og forbedret måde at fordele  sundhedsomkostningerne på. Ekstra Bladet samt de øvrige medier bruger dagligt spalteplads på at beskrive de mængder af lægelige fejlbehandlinger, som sker hele tiden – det kan gøres risikofrit med naturmedicin.

Flere undersøgelser fra tidligere understreger tydeligt værdien af alternative behandlingsmetoder. Lad os her nævne Föllinge forsøget, Nordkarelen forsøget og sidst men ikke mindst Cubas nye sundhedsmodel – naturmedicinen er effektiv og samfundsøkonomisk fordelagtigere.

 

Naturligvis påstår medicinindustrien det modsatte, de lever jo fedt af at føre både læger og befolkning bag lyset.

 

Vi skal ikke trætte dig med en udpensling af specielle sygehistorier ej heller lange statistikker over det uheldige ved at bruge syntetisk medicin i stedet for naturmedicin, men vedlægger et par sider med forslag til naturlig helbredelse (bilag 3 + 4).

 

Halvdelen af danskerne benytter efterhånden naturmedicin og naturbehandlinger, imidlertid prøver det etablerede sundhedssystem at forhindre naturmedicinen og naturmetoderne i at blive udbredt ved at påstå, at kun dobbelte blindforsøg kan lægges til grund for lanceringen af et nyt produkt. Det er meget trist og kortsynet, al den stund at vi mennesker er vidt forskellige. Det drejer sig om en helt forkert opfattelse af vigtige sammenhænge.

 

Lægernes metoder er jo langt fra dokumenterede ved hjælp af dobbelte blindforsøg, alligevel benyttes de rask væk og skader en stor del af menneskeheden.

Psykofarmaka benyttes i større og større udstrækning til helt små børn – det er jo en katastrofe! Sådan kunne man blive ved med at nævne uhyrlighederne, men du orienteres jo dagligt herom.

Vi beder dig så mindeligt om at lade denne folkeafstemning finde sted. Siden 1991 har vi i FPR forgæves prøvet at få skiftende sundhedsministre til at ændre systemet. Indførelsen af det nye frivillige natursundhedssystem vil passe fint med indførelsen af den nye magtfordelingsstruktur fra 2007.

 

Cc: Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Folketingets Sundhedsudvalg.                              De bedste hilsener Louis Montana

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/8/d/kanstrupservice.dk/httpd.www/vitaminforeningen/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *