Mineraler

3. juni 2016, Martin Kanstrup

Menneskekroppen har brug for mineraler. Nogle mineraler har vi brug for i større mængder end andre mineraler. Nogle af de mineraler vi har mest brug for er sådanne som Calcium og magnesium. Alligevel er der ca. 79 mineraler, som kroppen har brug for. De fleste af dem skal vi blot have i små mængder – der findes kun små spor af dem i kroppen. Disse kaldes spormineraler. Nogle af mineralerne ville man normalt ikke forbinde med helbred. F.eks. kan man faktisk blive syg af Guldmangel, sølvmangel eller arsenik-mangel. Man kunne spørge, hvorfor ville kroppen have brug for et mineral, som er giftigt? I bitte små mængder kan arsenik være godt for kroppen. Der er sågar teorier om, at hvis man tager små bitte mængder arsenik, så dræber arsenik de svageste eller anderledes celler (såsom kræft) og kan på den måde virke som en lille naturlig kemoterapi. For hvert af de 79 forskellige mineraler er der forbundet ca. 10 sygdomme til hver (ved mangel på mineralet).

I det moderne samfund hvor større mængder kunstgødning bruges, bliver den øvre del af jorden mættet med kunstgødningen, som normalt kun indeholder Nitrogen, Fosfor og Kalium (NPK gødning). Plantens rødder vil så optage denne gødning fra det øvre jordlag. Planterne kan selvfølgelig ikke selv danne sine egne mineraler, da det kræver en større kernekraft (som foregår i solens indre og andre steder). Planter kan danne mange ting, sammensætte kemikalier osv, men de kan ikke ud i det blå danne mineraler – de kan kun samle det op, som ligger i jordbunden. Da det øverste lag af jorden allerede er mættet med de 3 mineraler (ikke 79) er planten ikke nødsaget til at lave længere rødder og grave andre mineraler op fra undergrunden. Deraf indeholder en stor del af vores afgrøder kun ganske få spormineraler uanset hvilken afgrøde det er.

Ud over at mineraler er godt for kroppen, så giver de også masser af smag til maden. Forskellen mellem et lille æble fra baghaven eller en nyopgravet gulerod og dem som man køber i supermarkedet eksisterer ikke kun pga. at de er “mere friske” – men det er også fordi jorden i baghaven typisk ikke er udpint eller mættet med Nitrogen, Fosfor og Kalium.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor et lille æble fra baghaven kan smage så uendelig meget bedre end et stort, flot, op-pumpet æble fra sydeuropa?

Det skyldes ikke kun friskheden men i højere grad de mange spormineraler.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/8/d/kanstrupservice.dk/httpd.www/vitaminforeningen/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *