Sundhedspengene bruges forkert

31. aug. 2007

Denne artikel fra Information, skrevet af Carsten Vagn-Hansen og er ca. en måned gammel.

Vores Fødevarestyrelse prioriterer jagten på uskadelige kosttilskud over kontrollen af fødevarer og følger ikke den nyeste viden

Alt tyder på, at vores sundheds-væsen er ved at bryde sammen. Folk går mere og mere til læge, bliver hyppigere indlagt, og udgifterne stiger. Vores middellevetid er blandt de dårligste i EU, hvis man da ikke bor på en dansk guldkyst. Antallet af kroniske lidelser og smertetilstande stiger og stiger. Forebyggelse fylder kun ganske få procent. Digerne er brudt sammen, og sundhedspersonerne har nok at gøre med at stikke fingrene i de huller, der hele tiden opstår.

Skal man bekæmpe symptomer og sygdomme, må man først og fremmest finde årsagerne og gøre noget ved dem. Ansvaret for dette hviler på os alle, men især på de ressourcestærke, der har viden og økonomi til at tænke i andet end penge.

Grundlæggende er der tale om et misforhold mellem livsbelastninger i videste forstand og evnen til at klare disse belastninger. Har man bærekraft nok, vil man kunne klare store belastninger, men vi vil alle kunne komme ud for så svære belastninger, at vi bryder sammen og bliver syge. Det er her, vi må hjælpe hinanden, og samfundet må træde til.

De ting, vi bliver syge og dør af, er langt overvejende noget, vi selv kan forebygge og gøre noget ved. Viden om sundhed er i sig selv ikke nok. Den skal omsættes i handling. Tobaksrygning, alkohol, stofmisbrug, for lidt motion og en dårlig kost er tilsammen de grundlæggende årsager til mindst halvdelen af alle dødsfald. Det er en del af min livserfaring, at op mod to tredjedele af alle sygdomme skyldes en dårlig kost, en dårlig fordøjelse med dårlig tarmfunktion og mangel på vigtige næringsstoffer. Men vores Fødevarestyrelse prioriterer jagten på uskadelige kosttilskud over kontrollen af fødevarer og følger i dens anbefalinger ikke den nyeste internationale viden. De fleste danskere bruger for lidt penge på deres kost, køber fødevarer af dårlig kvalitet og spiser ensidigt og forkert.

Sundhedsvæsenet er ved at sande til på grund af kroniske sygdomme, hvor den til grund liggende årsag en usund livsstil. Utallige operationer kunne undgås ved hjælp af en sund og aktiv livsstil. Stress og anden psykisk belastning kræver også mange dødsfald og ødelægger livskvaliteten for mange, ikke mindst for børnene.

Systemfejl
Den gruppe, der skulle bære sundheds-væsenet frem til at være verdens bedste, har en væsentlig andel i sygdom og død. 3.750 dør årligt, fordi personalet på sygehusene ikke vasker deres hænder. På trods af at man har vidst det i årevis. Dårlig hygiejne på sygehusene bidrager i det hele taget til mange sygehusinfektioner og store udgifter. Hospitalsfejl, incl. medicinfejl, er vurderet til at slå 5.000 mennesker ihjel. Alene bivirkninger af korrekt doseret og taget medicin er beregnet til at være den fjerdestørste dødsårsag.

Lægevidenskaben er i rigtig mange år blevet domineret af medicinalindustrien, og har opfundet nye sygdomme, som passer til pillerne. God videnskab er god til at tage rationelle beslutninger ud fra, men når videnskaben ikke er uafhængig af økonomiske interesser, bliver den ofte til mere skab end viden.

Mange ældre mister livet ved at få for mange forskellige slags medicin, der enkeltvis kan gavne, men tilsammen være farlige. Hvad folk spiser og tager af kosttilskud, interesserer de færreste læger, og medicinalindustrien forsøger ad bagdøren at mistænkeliggøre alt det naturlige, der konkurrerer med lægemidlerne.

Fokus på risikogrupperne
De grupper i samfundet, der har den største risiko for at blive syge og dø, er storrygere, alkoholikere, mennesker med kort og dårlig uddannelse samt folk med svage sociale relationer. Dårlige skoleforløb og manglende uddannelse tager livsgnisten og arbejdslysten fra de unge og får dem til at kaste sig ud i vilde udfoldelser, misbrug og kriminalitet. Danmarks største ressource er veluddannede og ambitiøse unge, som er i stand til at samarbejde og tage et socialt ansvar. Lærerne bør have en bedre uddannelse, en højere status og en bedre løn. Skolen skal ikke kun uddanne til erhvervslivet, men til livet i det hele taget. Der skal være plads til sundhed i bredeste forstand. Skolen skal støtte egenomsorg og fællesomsorg.

Sundhedsudgifterne i Danmark udgør op mod 10 procent af alle offentlige udgifter. Bliver de brugt rigtigt? De bør ikke kun bruges til lappeskrædderi, til sygdomsopsporing og sygdomsbehandling, men i høj grad også til forebyggelse gennem styrkelse af den enkeltes viden og handlekraft.

Vi må håbe, at en ny politik kommer til at dominere i Folketing og regering, så vi får en bedre sundhedspolitik. Ny Alliance ser ud til at lytte til borgerne og at være på vej med nye idéer. Det er den rigtige rækkefølge. Folk er ikke dumme, og demokratiske ledere gør klogt i at høre, hvad de siger og tage hensyn til det, selvom det i den lange ende er ledernes ret at tage beslutningerne.

Carsten Vagn-Hansen er læge og sundhedskonsulent

debat@information.dk

 

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/8/d/kanstrupservice.dk/httpd.www/vitaminforeningen/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *