Her er et overblik over de forskellige emner

Vitaminer og Ernæring

Her finder du informationer om ernæring og om vitaminer, deres virkning og hvad de er godt for.

Vacciner

Godt eller skidt? Find sandheden om vacciner.

Forskning og afsløringer

Her finder du informationer om reel forskning samt afsløringer af falsk forskning. 

Sygdom

Hvordan forholder man sig til sygdom? 

Spørgsmål og Svar

Her finder du nogle af de bedste besvarelser på almindelige spørgsmål.

Kræft

og andre auto-immune sygdomme.

 

Opdag en ny måde

at varetage dit helbred på.

Se lidt om, hvad vitaminer er:

vitaminer invisible hashtag

Vitaminer

Hvad Er Ernæring?

23. nov. 2006, Martin Kanstrup

Jeg vil i den kommende tid dække alle de grundlæggende elementer indenfor ernæring. Først er det vigtigt at vide, hvad ernæring er. Ernæring er studiet af, hvordan fødevarer, efter de er spist, får en til at fungere. Dette er ikke det samme som diætik (læren om diæter) som hovedsageligt handler om det, man ikke burde have spist og skal holde sig fra.

Ernæring er afgørende for, om man har døde perioder i løbet af dagen, om man vågner veloplagt, eller skal slæbe sig ud af sengen i sidste øjeblik. Det kan være afgørende for, hvordan man klarer sig igennem dagen, om det er i veloplagt tilstand eller i en uoplagt træt tilstand. Desværre har emnet om ernæring været udsat for så forskelligartede meninger og fanatisme, at det ikke undres, at de færreste mennesker formår at danne sig et fornuftigt overblik over dette emne. Mit mål med de næste skrivelser om emnet er, at gøre det nemmere at danne sig et overblik over denne jungle.

Der findes komplicerede “må-ikke” filosofier, som også kan afskrække folk fra at sætte sig ordentligt ind i dette emne. Der findes masser af tommelfinger-regler om, hvornår man skal spise det ene og det andet. Reklamer har også en del af ansvaret. Der reklameres for forarbejdede langtidsholdbare fødevarer. Disse fødevarer er nemme at transportere og putte på lager. Der reklameres ivrigt med de få næringsmidler, der er tilbage. Mug, bakterier, skimmel og insekter kan ikke leve af dem. Det kan mennesker sandelig heller ikke.

Nogle mener, at for at mad skal være sundt, så skal det ikke smage godt.

Sundt uraffineret mad kan smage fantastisk! Der er ikke, ifølge min erfaring, nogen lighed i, at mad skal smage dårligt for at være godt. Vi har alle vores vaner og erfaringer med indtagelse af mad. Vi kan måske ikke bare drastisk ændre på det hele på én gang, og det er måske heller ikke nødvendigt. Men hvis der er fødevarer, som er meget næringsrige, kan man også “lære” at kunne lide dem.

Dette gør man med nippe-metoden. Ligesom den første kop kaffe eller øl eller whisky sikkert ikke var nogen nydelse, så kan man nippe sig til tilvendingen af sunde fødevarer og ende med at elske dem.

Jeg vil i den kommende tid dække emner som vitaminerne A, B, C, D, E og mineralerne – og balancen mellem disse. Lidt om fedtsyrerne, blodsukker og fødevarer. Og en enestående redegørelse for, hvordan man taber sig!

Hvis man kender det grundlæggende om de emner, så er man godt, rustet. Man er rustet så godt, at man kan rådgive sig selv og andre og vil blive anset som en, der “virkelig har sat sig ind i sagerne”. Folk vil lytte til en. Det er mit mål med disse skrivelser, at give læseren en grundlæggende viden om ernæring og være i stand til at leve et sundt og veloplagt liv, og hjælpe andre med at opnå det samme.

Jeg kommer med en fyldestgørende litteraturliste. Jeg er hovedsageligt inspireret af Adelle Davis “Spis sundt og hold dig rask” og Dr. Joel D. Wallack “Let’s Play Doctor” og “Dead Doctors don’t lie”.

Af Martin Kanstrup

Bestyrelsesformand, Vitaminforeningen

Mineraler

Menneskekroppen har brug for mineraler. Nogle mineraler har vi brug for i større mængder end andre mineraler. Nogle af de mineraler vi har mest brug for er sådanne som Calcium og magnesium. Alligevel er der ca. 79 mineraler, som kroppen har brug for. De fleste af dem skal vi blot have i små mængder – der findes kun små spor af dem i kroppen. Disse kaldes spormineraler. Nogle af mineralerne ville man normalt ikke forbinde med helbred. F.eks. kan man faktisk blive syg af Guldmangel, sølvmangel eller arsenik-mangel. Man kunne spørge, hvorfor ville kroppen have brug for et mineral, som er giftigt? I bitte små mængder kan arsenik være godt for kroppen. Der er sågar teorier om, at hvis man tager små bitte mængder arsenik, så dræber arsenik de svageste eller anderledes celler (såsom kraft) og kan på den måde virke som en lille naturlig kemoterapi. For hvert af de 79 forskellige mineraler er der forbundet ca. 10 sygdomme til hver (ved mangel på mineralet).

I det moderne samfund hvor større mængder kunstgødning bruges, bliver den øvre del af jorden mættet med kunstgødningen, som normalt kun indeholder Nitrogen, Fosfor og Kalium (NPK gødning). Plantens rødder vil så optage denne gødning fra det øvre jordlag. Planterne kan selvfølgelig ikke selv danne sine egne mineraler, da det kræver en større kernekraft (som foregår i solens indre og andre steder). Planter kan danne mange ting, sammensætte kemikalier osv, men de kan ikke ud i det blå danne mineraler – de kan kun samle det op, som ligger i jordbunden. Da det øverste lag af jorden allerede er mættet med de 3 mineraler (ikke 79) er planten ikke nødsaget til at lave længere rødder og grave andre mineraler op fra undergrunden. Deraf indeholder en stor del af vores afgrøder kun ganske få spormineraler uanset hvilken afgrøde det er.

Ud over at mineraler er godt for kroppen, så giver de også masser af smag til maden. Forskellen mellem et lille æble fra baghaven eller en nyopgravet gulerod og dem som man køber i supermarkedet eksisterer ikke kun pga. at de er “mere friske” – men det er også fordi jorden i baghaven typisk ikke er udpint eller mættet med Nitrogen, Fosfor og Kalium.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor et lille æble fra baghaven kan smage så uendelig meget bedre end et stort, flot, op-pumpet æble fra sydeuropa?

Det skyldes ikke kun friskheden men i højere grad de mange spormineraler.

A-Vitamin

11. nov. 2007, Martin Kanstrup

A-vitamin er et gult, flydende vitamin. Beta-Caroten er et forstadie til A-vitamin, dvs. hvis kroppen får Beta-Caroten, så kan den selv lave A-vitamin ud af det. På Latin betyder Caroten gul. På engelsk betyder carot gulerod. Guleroden får sin gule farve fra dens rige indhold på A-vitamin.

A-vitamin er godt for øjnene. Øjnene registrerer lys på nethinden inde bag øjelinsen lidt ligesom en fotoplade i et fotografiapparat. Denne fotoplade er hovedsageligt lavet af A-vitamin, derfor kan A-vitamin hjælpe mod natteblindhed og også for meget lysfølsomhed ved at holde denne fotoplade i orden. Ved stærk sollys bruger øjet meget A-vitamin.

A-vitamin hjælper mod infektioner. A-vitamin øger cellers levetid. Celler kan kun udføre deres arbejde ordentligt og ryde op omkring dem, når de er voksne. Hvis cellerne ikke lever så længe, er deres voksenliv ikke så langt. De dør og nabocellen må fjerne den døde celle. Men hvis nabocellen også dør må den tredje celle ryde to andre celler op, og hvis den også dør, inden den når det, så dør flere og flere celler. De døde celler hober sig op og udvikler sig til bumser og uren hud.

Derfor ser man, at ved rig indtagelse af A-vitamin i balance med andre vitaminer, at man kan forøge cellernes levetid, så de kan gøre rent omkring sig og på denne måde holde ens hud ren.

A-vitamin hjælper mod infektioner ved at holde cellerne sunde og raske og i stand til at fjerne skidt og fremmedlegemer.

Det giver ren hud, godt syn og hjælper mod alle infektioner.

Nogle folk er bekymrede om det er farligt at tage store mængder a-vitamin. Man kan tage større mængder af a-vitamin i naturlig form end i kunstig form. Der er ikke rapporteret en eneste alvorlig skade i Danmark grundet for stor mængde a-vitamin indtagelse. (Jeg har ikke undersøgt udlandet).

Glem ikke dette vigtige vitamin. Det er ikke farligt i velafbalanceret dosis. Det er mere farligt for helbredet at mangle A-vitamin.

Lyt til din krop, sørg for den har, hvad den skal bruge.

B-Vitaminer

11. nov. 2007, Martin Kanstrup

B-vitaminer skal kroppen bruge for at lave enzymer. Enzymer er små stoffer, som selv laver noget – næsten som om de er levende. Enzymer kan gå ind i en tarm, skille noget mad ad, så maden bliver så lille, at den kan komme med ud af tarmen igen og blive optaget i blodet.

Hvis man mangler B-vitaminer kan man få dårlig fordøjelse.

B-vitaminer laves også til enzymer, som sørger for, at cellerne, som ligger lidt væk fra blodårer får fragtet næring til sig. Hvis man mangler B-vitaminer kan kroppen blive nødt til at lave flere blodårer i ydersiden af huden. Alkohol ødelægger B-vitaminer. Derfor ser man, at drankere nogle gange er helt røde i hovederne og deres øjne er også røde. Men man behøver ikke at være dranker for at mangle B-vitamin.

B-vitaminer opdeles i forskellige slags B-vitaminer. Disse forskellige slags får et nummer, så man har B1, B2, B3 osv. som hver har deres gavnlige virkninger og kan laves om til forskellige slags enzymer, som kroppen har brug for.

C-Vitaminer

11. nov. 2007, Martin Kanstrup

C-vitamin er en syre, den smager syrligt. Smagen minder lidt om citron. Citron har også rig indhold af C-vitamin. C-vitaminet er noget vores immunforsvar bruger. Immunforsvaret består bl.a. af hvide blodlegemer, som er nogle blodlegemer, der er meget større end de røde blodlegemer. Disse hvide blodlegemer bevæger sig rundt i kroppen. Deres brændstof er C-vitamin. De bevæger sig hurtigere og mere effektivt, når kroppen er mættet med C-vitamin.

C-vitamin kan fjerne fremmede legemer i kroppen såsom bakterier. C-vitamin bekæmper ikke bakterier og virus. C-vitamin omringer det fremmede legeme og skyller det ud af kroppen helt uden kamp. C-.vitaminet behøver ikke at tilpasse sig fjenden, da den bare skylder fjenden ud uanset hvilken type fjende det er. C-vitamin fjerner også medicin fra kroppen, som det tolker som fremmede legemer.

Kroppen bruger meget mere c-vitamin, når man er syg. Man tisser noget af det ud sammen med de bakterier, det skylder ud. Da c-vitamin er en syre, kan kroppen kun indeholde en vis mængde c-vitamin ad gangen. En voksen kan indeholde 4 gram c-vitamin ad gangen, så er kroppen mættet. Men hvis man er syg, så bruger kroppen c-vitamin bl.a. til at skylle bakterier ud, så den bruger ca. 1 gram c-vitamin i timen under sygdom. Hvis man ikke spiser masser af c-vitamin, når man er syg, så bliver kroppen ikke mættet med c-vitamin igen og kan ikke skylle disse fremmede legemer ud af kroppen – og så kan bakterierne blive i kroppen og formere sig og sygdommen varer meget længere, end den behøver.

Så sørg for, at din krop er mæt med c-vitamin. Kroppen bruger ikke så meget, når den er rask. Men hold kroppen mæt på c-vitamin. Ved sygdom, så tag store doser c-vitamin flere gange om dagen for at få sygdommen til at forsvinde fra kroppen hurtigere.

C-vitaminet bruges også af kroppen til at danne bindevæv. Bindevæv er det væv, som ligger mellem cellerne og som holder muskler og organer på plads. Ved mangel på c-vitamin bliver bindevævet skrøbeligt og bakterier kan nemmere bryde igennem bindevæv og brede sig. Ved ydersiden af blodårer er der også bindevæv. Hvis ens bindevæv ikke er stærkt, så går blodårerne meget nemmere i stykker. Folk som nemt får blå mærker, når de slår sig, de har skrøbeligt bindevæv og det kan skyldes manglen på c-vitamin.

C-vitamin gør også knogler lidt elastiske. Hvis man mangler c-vitamin, knækker knoglerne nemmere. I gamle dage fik sømænd nogle gange skørbug – deres knogler knækkede nemt og de fik infektioner. Dette skyldtes manglen på c-vitamin.

D-Vitaminer

16. nov. 2007, Martin Kanstrup

D-vitamin er et flydende vitamin, som ofte fås i piller sammen med a-vitamin. Det har en let grønlig farve.

De fleste folk ved, at D-vitamin har noget at gøre med at få sol. Huden har et olielag, som gør, at huden er en lille smule fedtet. Det er dette olielag, der skal være der, før solens stråler kan omdannes til D-vitamin. Faktisk er det ikke selve strålerne, som omdannes, men strålerne bestråler dette olielag, som så danner D-vitaminet.

Det skal her siges, at hvis man vasker sig hver dag med sæbe, så fjerner man dette olielag, og kroppen danner ikke naturligt D-vitamin vha. solen.

Når det er vinter, er vi tilbøjelige til, her i Norden, at få D-vitaminmangel pga. manglende sollys.

D-vitaminer fås ofte i piller ved 200 enheder i hver. Der har været tale om, at større mængder ikke bør sælges, dog skal man lige huske på, at på en dag i solen kan kroppen danne op til 10000 enheder helt naturligt til kroppens brug. Hvordan har man det efter en dag i solen? Tja, man har i hvert fald fået mange D-vitaminer – så det er ikke farligere end som så.

D-vitamin er nødvendigt for at kroppen kan optage det vigtige mineral calcium, som en stor del af knogler og sener består af. Ved mangel på D-vitamin får man bløde knogler, tænder vokser ikke så godt ud i barndomsårene, ens ben kan blive skæve (hjulbenet).

D-vitamin er også godt for at forhindre kræft. Derfor ser man, at der er denne bemærkelsesværdige sammenhæng mellem, at jo tættere på ækvator, man bor, des færre folk har kræft. (Se kildereference i bunden).

I gamle dage gav man ofte sine børn levertran. Dette er rigt på D-vitaminer til de mørke vintermåneder.

Sørg for at du får dine D-vitaminer, også om vinteren.

Kildereference vedrørende D-vitamin og kræft:

Nutrition Reviews August 2007 Volume 65, Supplement 1, pp. 91-95(5)(Registration Required) The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology March 2007; 103(3-5):708-11

Eurekalert August 21, 2007

http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2007/08/24/lack-of-sunshine-causes-600-000-cancers-a-year.aspx

E-Vitamin

16. nov. 2007, Martin Kanstrup

Dette vitamin er flydende og har en gylden farve. Vitaminet er en effektiv anti-oxidant.

Anti-oxidant betyder “imod ilt”. Det er sådan, at cellerne i kroppen ikke kan tåle ilt. De ødelægges ved direkte kontakt med ilt. Det er svært at tro, men der sker det samme med kroppens celler, som der sker, når man bider i et æble, og ilten gør æblet brunt efterfølgende. Ilten ødelægger de ubeskyttede celler under æblets skrald. Når man får et sår, så dækker kroppen hurtigt såret med vædske og en hinde, og en sårskorpe dannes for at beskytte mod ilt og bakterier. Hvis cellerne når at blive iltet (blive brune), er de meget modtagelige for bakterier. Når man indånder luft, så skal luften faktisk “pakkes ind”, inden det fragtes helt ud til cellerne. Denne indpakning skal være noget, som ilten ikke kan slippe igennem eller ud af, altså en anti-oxidant. Anti-oxidanter sørger for, at ilten kommer ordentligt ud til cellerne, så cellerne kan gøre brug af ilten. Kroppen klarer sig i længere tid uden vejrtrækning uden at tage skade, hvis kroppen er rig på e-vitamin. F.eks. hvis man får hjertestop eller er ude for en drukneulykke, så kan kroppen klare sig i væsentlig længere tid uden ilttilførsel og uden at tage skade af det.

E-vitamin, som er et effektivt anti-oxidant, sørger for, at ilt bliver fragtet ordentligt rundt i kroppen. E-vitamin sørger for, at alle muskelceller får deres nødvendige ilt og ikke dør af iltmangel, som kan gøre, at muskelen ikke virker, som den skal. For at have en sund hjertemuskel, som ikke stopper, er det vigtigt at tage e-vitamin. E-vitamin har også en blodfortyndende virkning, så blodet kan strømme forbi blokeringer i årerne og ud i alle dele af kroppen. E-vitamin gør, at kolesterolen ikke sætter sig for meget fast, den sænker kolesterolniveauet i kroppen, så kolesterolfedtet ikke kan komme til at blokerer årerne så meget. E-vitamin kan, fordi det er en anti-oxidant, gøre ens koncentration bedre ved at forsyne alle celler (samt hjerneceller) med ilt.

Under graviditet er det særlig vigtigt at moderen indtager en rig mængde e-vitamin under hele forløbet og specielt op til fødselen, da barnet også nyder godt af dette vitamin, så barnets celler hele tiden får ilt nok og risiko for kvælning og fødselsskavanker mindskes betydeligt.

Få ilten fragtet effektivt rundt i kroppen, sørg for, at dit hjerte og dit blodkredsløb fungerer, som det skal. Giv kroppen det e-vitamin, det har behov for.

forskning invisible hashtag

Forskning og Afsløringer

Vaccine Mod Livmoderhalskræft

15. okt. 2006, Martin Kanstrup som respons på DR2´s udsendelse samme dag.

Som beskrevet i Vacciner – godt eller skidt? kommenterede jeg, at der i den vestlige verden blev vaccineret flittigt efter forskellige sygdomme allerede i praksis var udryddet. Rent vand og bedre hygiegne har udryddet mange sygdomme.

Nu vil man til at give piger vaccine mod livmoderhalskræft! Når man ser over de forskellige typer kræft i Danmark per Danmarks Statistiks Årbog 2006 så er alle former for kræfttilfælde stærkt stigende med undtagelse af én type. Vi har:

1972-76  82-86   92-96   97-01 (antal tilfælde ud af 100.000 kvinder. Cirkatal)

Brystkraft     95          105      125     135

Hudkræft      32            56       85       99

Lungekræft   20            35       45       55

Livmoderhalskræft 35    22       19       15

Vi har én type af kræft, vi for alvor er ved at få udryddet. Nu skal der så til at vaccineres? Så kan vaccinen tage æren for det…

vacciner usynlig reference

Vacciner

Vaccinationer, Godt Eller Skidt?

28. sept. 2006, Martin Kanstrup

De fleste mennesker tvivler på vaccinationers effektivitet. Alligevel tør de ikke sige nej til, at deres barn skal have en vaccination, eller også bliver de slet ikke spurgt. Frygten for, at noget forfærdeligt vil ske med ens barn “senere” tynger mere end et “nødvendigt nålestik”. Men lad os lige se på dette engang.

Men vaccinationer har jo udryddet kopper? Det har vi jo alle lært?

WHO praler med denne kopper-udrydelse, og derfor skal alle i hele verden vaccineres mod alt muligt. Vaccinationer må jo være ret vigtige idet Unicef bruger 45% af deres budget på vaccinationer (1995) i tredjeverdenslande i modsætning til, som de selv oplyser, at 1/5 af jordens befolkning ikke har tilfredsstillende forhold mht. rent vand og sanitære forhold. De bruger 17% til rent vand og sanitære forhold.

Jeg har kigget lidt på nogle fakta om det, som “alle ved” vedrørende kopper og vaccinationer:

I 1905 havde den Filipinske befolkning en dødelighed på 10% pga. kopper. Efter et massivt vaccinationsprogram dræbte kopper nu 25% af befolkningen. Vaccinationerne blev yderligere trappet op. I 1918 dræbte den værste epidemi 54% af befolkningen, hvoraf 95% var vaccineret. Hovedstaden Manila, hvor flest var vaccineret og endda re-vaccineret, mistede 65% af befolkningen i epidemien. På en ø Mindanao, hvor indbyggerne ikke var blevet vaccineret, døde 11% af befolkningen af kopper.

Kopper var stort set udryddet i de områder i verden med gode sanitære forhold.

Det har vist sig, at vaccination kan fremkalde den sygdom, den søger at modvirke. Kroppen bliver kunstigt immun over for en sygdom efter vaccination. Det foregår således: når en krop har været igennem en sygdom, har kroppen dannet anti-stoffer mod sygdommen (virus, bakterier). Så har kroppen tendens til ikke at blive ramt af sygdommen igen. En sund krop danner nemt disse anti-stoffer og bliver ikke ramt hårdt af en sygdom. En del sygdomme, såsom influenza-virus ændrer sig hele tiden, år for år, og man bliver “ramt” af den nye slags virus indtil kroppen har dannet sine anti-stoffer, som er skræddersyet til at bekæmpe denne virus. Ideen med vaccination er, at man får sprøjtet noget virus ind, som består af halvdøde virus og/eller bakterier, så kan kroppen i ro og mag danne anti-virus, og man bliver ikke “ramt” så voldsomt, når man senere får denne virus.

Desværre virker dette ikke i praksis. 1. Hvis barnet har nedsat immunforsvar i forvejen (og det er ikke blot hvis “barnet er sygt”). 2. Hvis vaccinationsstoffet indeholder mærkelige ting (det gør de som regel, se blot på seruminstituttets hjemmeside). 3. Hvis der foretages eksperimenter på befolkningen via vacciner (såsom den berømte sag om abehjerne og nyre fra 60’erne). 4. Hvis vaccinen er “bagud”. F.eks. kan man ikke vaccinere mod influenza, da influenza hele tiden udvikler sig. Kroppen kan som regel nemt klare det selv, hvis immunforsvaret i øvrigt virker. 5. Kroppen er blevet vaccineret med nogle syge vira, kroppen er nu “kunstigt beskyttet”. Når virusen er i omløb sætter kroppen ikke sit alarmberedskab igang. kroppen får ikke sygdomssymptomer. Men den bliver pludselig ramt hårdt med alvorlige konsekvenser (som set på Filipinerne). 6. Immunforsvaret hos et lille barn kan blive alvorligt svækket ved den række af påduttede vaccinationer, det skal igennem i dagens Danmark, og følgeligt svækkes immunforsvaret i en årrække, og almindelige, tidligere uskadelige sygdomme rammer nu meget hårdt og er længerevarende.

En vigtig note om sygdomssymptomer. Sygdomssymptomer skal ikke bekæmpes. Symptomerne er “din ven”. Det er det, kroppen gør for at vinde over en virus. Den øger temperaturen for at svække virus og bakterier (de bliver meget sløve, ligesom en selv). De hvide blodlegemer virker fint ved varmere temperatur. Måske fjerner vaccination nogle symptomer ved en kunstig beskyttelse som overfor nævnt…

Jeg har meget mere at sige om vaccinationer, dette var blot en “appetizer”.

Kildemateriale til ovennævnte: “Medicinens Mafia” af Guylaine Lanctot. Den Amerikanske forældregruppe “Dissatisfied Parents Together”. The National Childhood Compensation Law (vedtaget 1986 som bemyndigelse til, at staten udbetaler skadeserstatning for vaccinationsbivirkninger – og ikke producenterne). “Vaccination/Protection: mythe ou réalité” af Simone Delarue.

Martin Kanstrup

Bestyrelsesformand, vitaminforeningen

sygdom usynlig reference

Sygdom

kræft usynlig reference

Kræft

Kræft og andre auto-immune sygdomme

Der kommer snart nye indlæg her. Se forum.

Der er altid håb.